Frejas sportsgrene gennem 125 år
Atletik
har været på programmet fra 1898, idet klubben blev dannet med gang, løb og cricket på programmet.
I 1901 optoges på Idrætsstævnernes program, foruden løb og gang, tillige spring og kast.
Hjemstedet var fra 1923 Randers Stadion, men i 1989 flyttede man til det nybyggede Langvang Atletikstadion på Mariagervej, der blev indviet den 12.5.1989.
I vinterperioden har afdelingen haft aktiviteter i atletikhallen på Viborgvej og mange andre steder.
I 1980 indviede man en træningshal med tilhørende klublokale i gamle erhvervsbygninger beliggende nedenfor Frejas klubhus på Viborgvej.
I 2017 blev multihallen 4.500 m2 indeholdende en 200 meter rundløbsbane og faciliteter for blandt andet højde- og længdespring på Langvang Idrætscenter indviet.
Hjemsted før 1923 – se fodbold.
Fodbold (1899-)
kom til i 1899.
I foråret 1899 søgte den meget unge bestyrelse, medlemmerne var kun 17-18 år, myndighederne om at få lov til at træne i området ved Vestre Bakker, og man fik tilladelsen.
Det foregik i grusgraven på Viborgvej (der, hvor nu Randershallen er placeret), og omklædning fandt sted bag de stedlige skærvebunker.
I 1902 flyttede man til pladsen ved Vinkelvej, arealet mellem Vinkelvej og Nørrebrogade.
I 1905 flyttede man til pladsen ved Vester Allé, arealet syd for Statsskolen fra Vester Allé til Sct. Pedersgade.
I 1915 lejede man den daværende dyrskueplads, der, hvor nu det store boligkvarter Rosendal er vokset op ved Udbyhøjvej. Her blev der afviklet træning, atletikkonkurrencer og fodboldkampe – tidligere var arealet kun anvendt til stævner. Men før stævner og kampe måtte aktive og ledere i fællesskab fjerne koklatter m.m. ligesom de måtte foretage afspærringer og opkridtning af fodboldbane.
Med indvielsen af Randers Stadion i august 1923 gik en længe næret drøm i opfyldelse. Pludselig fik man et moderne stadion med fodboldbaner og atletikbaner samt moderne omklædningsrum. Siddetribunen var efter græsk model og meget imponerende efter den tids målestok.
Op gennem 1940’erne og 1950’erne voksede behovet for nye faciliteter på stadion.
I medlemsbladet marts 1958 side 5 nederst ses en annonce vedr. stadiontribuneindvielsen skærtorsdag den 3. april 1958 kl.14: Norrkøping-AGF. Endelig lykkedes det!
I medlemsbladet april 1966 omtaler formanden for byrådets udvalg for parker og kirkegårde, Rasmus Hviid, arbejdet med tre baner, som placeres mellem bane 2 og bane 3 ved klubhuset og de to baner yderst, kaldet bane 7 og 8. Vejret har drillet, arbejdskraft har manglet. Banerne skulle kunne tages i brug i 1968.
I 2006 gennemførte Randers Kommune i samarbejde med Randers FC A/S en stor ombygning af Randers Stadion, der fik tribuner på øst- og sydsiden som supplement til den eksisterende vesttribune fra 1958.
Desuden opførtes vest for stadion en treetagers bygning, med omklædnings-, fitness-, kontor- og loungefaciliteter.
I 2013 gennemførte samme parter færdiggørelsen ef stadion med nordtribunen, så stadion nu kan rumme ca. 10.000 tilskuere, hvoraf hovedparten kan sidde ned.
Randers (Freja FC) A/S (fodbold)
er dannet 31.3.1978 med det formål at drive elitefodbold i Freja. Den bestemmende aktiemajoritet har i lange perioder været ejet af Freja Fodbold.
I november 2002 skiftede selskabet navn til Randers FC A/S - stadig med det formål at drive elitefodbold i Randers, men nu som en fodboldoverbygning bestående af seks randrusianske fodboldklubber, Randers Freja, Randers KFUM, Dronningborg Boldklub, Kristrup Boldklub, Vorup FB og Hornbæk SF, byggende på Frejas udlånte kontraktfodboldtilladelse og på Frejas udlånte divisionshold.
Randers FC A/S hed tidligere Randers Freja FC A/S
Overbygningssamarbejdet bygger på en omfattende samarbejdsaftale.
Randers Freja Fodbold er mindretalsaktionær i selskabet, nu i Randers FC Holding A/S.
Freja er fast sikret en bestyrelsespost i datterselskabet Randers FC A/S.
Håndbold (1942-(1934-))
har været en afdeling i Freja fra stiftelsen den 9.6.1942 på Restaurant Ankerhus.
Fra 1934 er der blevet spillet håndbold i Randers. SIKR tog i 1934 initiativ til indstiftelse af en årlig »Randerscup«, der blev afviklet i forsamlingsbygningen »Jylland«. Flere af Frejas atletikudøvere dannede et hold og deltog med skiftende succes. Men efterhånden optrådte flere af Frejas fodboldspillere, atletikudøvere og andre medlemmer på andre klubbers håndboldhold. Dette blev stærkt medvirkende til, at der blev ytret ønske om at stifte en håndboldafdeling i »Freja«. Klubben havde meldt sig ind hos Jysk Håndbold Forbund og var dengang sammen med AIK, Ålborg, de to eneste klubber uden for Århus, som var med hos JHF.
I slutningen af 1940’erne fik vi stillet Randers kasernes gymnastikhal til rådighed til såvel træning som kampe. Men ønske om en hal var stadig til stede. Derfor blev der glæde hos håndboldspillerne, da daværende skatteinspektør Aage Jensen i 1946 tog initiativ til at få bygget en idrætshal i Sjællandsgade. Freja var bygherre, og Frejas Idrætshal blev en realitet i Sjællandsgade, indviet den 6. maj 1950. Stor var hallen ikke, men den udfyldte sin mission. Håndbolden i Randers tog et stort opsving.
Den 1.7.1962 blev ejerskabet overdraget til en selvejende institution med kommunal repræsentation i bestyrelsen. Institutionen eksisterer i dag som Randers Idrætshaller.
I løbet af 1960’erne steg behovet for en større og moderne hal.
Ihærdige frejanere stod i spidsen for det arbejde, der førte til byrådsbeslutningen om at bygge Randershallen, der blev indviet fredag den 29. september 1972 af daværende statsminister Jens Otto Krag.
I 1996 blev Randers HK dannet som et håndboldholdfællesskab oprindeligt omfattende otte randrusianske klubber: Randers Freja, Randers KFUM, Dronningborg Boldklub, Hornbæk SF, Kristrup Boldklub og Vorup FB.
RB72 og Lem IF udtrådte senere.
Fællesskabet dannede fra 2006 også grundlag for Randers HH.
Triathlon (2015-(1995-))
blev etableret som en aktivitet under atletikafdelingen i 1995.
Den 18.1.2015 afholdtes stiftende generalforsamling i den selvstændige afdeling, Randers Freja Triathlon.
Basketball (1990-1994)
blev i marts 1990 etableret som en aktivitet direkte under hovedforeningen.
Starten tog sit udspring i det børnehaveidrætsprojekt Freja Håndbold og Atletik havde etableret i årene 1988-91 i Randershallen og Atletikhallen i vintermånederne med op til 200 børnehavebørn som deltagere.
Og sit udspring i, at Randers Cimbria i disse år ikke rigtig havde en ungdomsafdeling.
Basketball eksisterede i Freja med entusiastiske ledere i spidsen frem til sommeren 1994, hvorefter det blev besluttet at nedlægge aktiviteten og overføre medlemmerne til Cimbria, der i mellemtiden havde fået meget bedre fat.
Bordtennis (1950-(1943-)-2016)
kom til i november 1943, idet bordtennisafdelingen da blev taget på programmet under svømmeafdelingen.
Ejlert Lundberg skaffede træningsmuligheder i »Helligåndshuset« på Erik Menveds Plads. Det var under beskedne forhold, afdelingen blev startet, men efterhånden voksede den sig levedygtig, selv om forholdene var trange.
I 1946 blev klubben tilstillet lokaler på Søren Møllers Gades skole. Og de var ideelle i forhold til de tidligere.
I 1950 blev afdelingen en selvstændig afdeling i Freja.
Efter at man de første 30 år havde spillet på skoler og i Randershallens kælder fra 1976 (1975), fik man i 1980 for første gang selvstændige lokaler på Hvedevej - virkelig gode forhold.
Man flyttede i 1987 til nye lokaler i Randers Reals Idrætshal - dårligere lokaler end Hvedevej, men mere centralt.
1990 flyttede man ind i helt nye lokaler lokaler på Agerskellet med fine lokaler med plads til 10 borde.
Boksning (1926-1932)
har også været dyrket under »Freja«s faner. En egentlig bokseafdeling fik man i 1926 efter opfordring fra Randers Athletklub, hvis medlemmer ville melde sig i »Freja«, hvis klubben ville oprette en bokseafdeling. Det blev vedtaget på en generalforsamling, men efter seks års forløb - og en masse genvordigheder - var man lige så enige om at ophæve bokseafdelingen. Stødet til ophævelsen var, at Randers Athletklub i 1932 genopstod i ny skikkelse.
Man havde egentlig allerede i 1905 og 1906 »snuset« til boksning i »Freja«. Ved en gymnastikopvisning havde man indlagt to boksekampe, men på grund af disse kampes udvikling og karakter, havde man hurtigt gjort sig klart, at boksning nok alligevel ikke var noget for »Freja«.
Cricket (1898-1902 og 1915-1921)
var på med fra 1898, idet klubben blev dannet med gang, løb og cricket på programmet.
Cricket udgik af klubbens program i 1902 grundet manglende tilslutning.
Disciplinen blev dog genoptaget i 1915, da Randers Krickeklub ”1904” opløstes og og samtlige medlemmer indmeldte sig i Freja
Afdelingen blev nedlagt i 1921.
Gymnastik (1902-1915)
I 1902 kom gymnastikken til. I starten dyrkede man denne idrætsgren sammen med Randers Skyttekreds. Det skete, fordi man ikke selv kunne magte at købe de ret dyre rekvisitter. Men skyttekredsen var mere end villig til samarbejdet, for »Freja« stillede med øjeblikkets bedste lokale gymnast, den senere formand i Freja, Marius Jensen. Efter nogle års frugtbart samarbejde kom der en kurre på tråden mellem »Freja« og skyttekredsen. Det førte til et brud, og »Freja« begyndte helt for sig selv og fik til huse i rekrutkasernens gymnastiksal. De gamle annaler fortæller, at man, da man senere stod for at skulle anskaffe de dyre redskaber, reck og barre, lånte pengene i Discontobanken på en veksel. 250 kroner var jo mange penge dengang.
Uden at ville angive »skilsmissen« mellem »Freja« og skyttekredsen som egentlig årsag, skal anføres, at skyttekredsen ret hurtigt måtte opløse sin gymnastik-afdeling. »Freja« købte i øvrigt de rekvisitter, skyttekredsen rådede over; bl.a. blev hesten overdraget efter håndslag på god, gammel hestehandel-manér.
Efter udbruddet af 1. verdenskrig tyndede det noget ud i medlemsrækkerne, og i 1915 enedes man med Randers gymnastiske Forening om at ophæve gymnastikafdelingen og lade medlemmerne indgå i RgF, men da rigtignok på den betingelse, at RgF til gengæld lod sine medlemmer optage i »Freja«s atletikafdeling.
Hockey (1914-1919)
kom til i 1914, da Randers Hockeyklub opløstes og samtlige medlemmer indmeldte sig i Freja.
Men allerede fem år efter gav man op på grund af stærkt stigende rejseomkostninger i forbindelse med udenbys kampe. Man havde ellers haft ret god tilslutning til hockey’en uden at nå særligt bemærkelsesværdige resultater.
Hockey blev nedlagt i 1919.
Svømning (1917-1952/1959)
På januar-generalforsamlingen i 1917 vedtog man at oprette en svømmeafdeling i »Freja«.
Gradvis faldt interessen i vor klub, og i slutningen af 50’erne sygnede afdelingen hen. Til sidst vedtog man på en generalforsamling at lade Randers Sportsklub »Freja« blive hvilende medlem under Jysk Svømme Union, og det har klubben været siden??
De første år trænede man på den militære badeanstalt, men i 1920 købte klubben den private badeanstalt ved Sønderbro - for den formidable sum af 2.000 kr. - et beløb, som man skaffede ved at udstede aktier å 50 kr. I 1927 indviede man et nyt svømmestadion efter en investering på omkring 17.000 kr.
Men der kom modgangstider. Vort svømmestadion blev sammen med de øvrige ved Gudenaa erklæret for at være sundhedsfarlige. Vi blev henvist til friluftsbadet »Gudenaabadet« ved Hvidemøllevej, men eksperter hævdede dengang, at var det ringe ved de nedlagte badeanstalter, var det bestemt ikke bedre på »Gudenaabadet«, hvad vand angik.
