Kære medlemmer af Randers Freja Atletik & Motion,
2026 er skudt godt i gang med masser af træning inde og ude samt stævner og løb i vente, herunder nogle af vores begivenheder:
- Randers Indoor den 10. januar
- DM Masters og Mangekamp den 31. januar-01. februar
- VDMU Hold inde den 21. marts
- Fladbroløbet den 03. maj
- Royale Run den 25. maj
Her kommer indbydelsen til den kommende ordinære generalforsamling.
Den ordinære generalforsamling afholdes søndag d. 22. februar 2026 kl. 13.00 i klublokalet på Langvang, Mariagervej 180A, 8920 Randers NV.
Dagsorden jvf. vedtægterne vil blive offentliggjort på hjemmesiden Randersfreja.dk når datoen nærmes.
Klubben er vært for vand, kaffe, the og sandwich under generalforsamlingen. Bestilling af sandwich skal ske på e-mail til per@randersfrejaatletik.dk senest den 21. februar kl. 14.
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være sendt til bestyrelsesmedlem Oliver Shadwell senest d. 20. februar på staevne@randersfrejaatletik.dk.
Vi opretter en begivenhed på facebook, hvor I kan tilmelde jer. Bestilling af spisning kræver dog en mail til Per.
Vi glæder os til at se jer.
/ Bestyrelsen